Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Værdigrundlag

Værdigrundlag

På Fredensborg Skole ønsker vi at skabe livsduelige mennesker

Vi har høje ambitioner for alle skolens elever i alle fag, og vi arbejder ud fra følgende værdier:

• gensidigt forpligtende fællesskaber
• høj faglighed
• respekt for forskellighed

Med kompetente og dygtige lærere og pædagoger og ved inddragelse af professionelle eksterne aktører, gør vi vores elever så dygtige, de kan, så de kan begå sig i den virkelige verden – og vi i gør det i et tæt samarbejde med forældrene, der kender deres barn bedst.

Vores udgangspunkt er, at børn er forskellige og lærer forskelligt, uden at vi går på kompromis med, at skolen er et fælles sted, hvor et demokratisk læringsmiljø vægtes højt. Individualitet er først noget værd, når man kan dele den med andre. Vi udvikler vores talenter, ligesom vi støtter og hjælper de af vores elever, der i kortere eller længere tid har brug for det.

På Fredensborg Skole holdes traditioner i hævd, da det giver sammenhold og fælles referenceramme. Vi arbejder med det internationale perspektiv, der hvor det giver mening på nye og spændende måder.

Vi vil som arbejdsplads stræbe efter at være det attraktive sted man som medarbejder vælger til, og hvor man ønsker at blive. Og som skole vil vi stræbe efter at være et tidssvarende, spændende og for eleven givende og alsidigt læringsmiljø.